
Bent Byg Gruppe
Historie
Hvad ved vi egentlig om Bent Byg gruppe?
Bent Byg gruppe blev stiftet i Hørsholm i 1969 og udsprang af den daværende gruppe Lorens Tuxen gruppe. Deraf udsprang også vores gode nabogruppe Jon Little Sø.
HVEM VAR BENT BYG?
Bent Byg var en dansk adelsmand, som var kammermester i 1385. Han blev rigshofmester i 1387 og var kong Oluf d. 2's hofmester.
Bent Byg Grubbe, som var hans fulde navn, ejede Gunderslevholm til sin død i 1391.
Bent Byg Grubbe giftede sig til ejerskab af Hørningsholm, hvor der senere blev opført Hirschholm Slot, og hvor der i dag står Hørsholm Kirke. Dette havde han dog inden sin død pantsat, og Dronning Margrete 1. havde købt dette pantsættelsesbevis. På Grubbe's sidste dage mødte Dronningen op og gjorde krav på Hørningsholm, som dermed kom i kronens eje.