DDS kører pt. en ”Bliv spejder-kampagne”, og måske vil I møde kampagnen i TV eller på sociale medier. I den forbindelse har DDS opfordret til, at grupperne i Danmark afholder national Spejderdag søndag d. 11. maj. Det har Bent Byg valgt at støtte op om, og det vil vi rigtig gerne have hjælp til! For hvem er bedre til at fortælle om, hvordan det er at være spejder, end spejderne selv! Arrangementet er for alle i lokalområdet, både for at skabe opmærksomhed om spejder generelt, men også for at vise resten af Hørsholm, hvad vi kan i Bent Byg. Derfor må I gerne hjælpe med at sprede budskabet, og gerne tage en ven eller klassekammerat med.
Vi afholder selve arrangementet på Ridebanen, søndag d. 11. maj kl. 10:30 – 13:00, hvor vi laver en lille spejder-olympiade med forskellige dyster samtidig med, at vi tænder op i bålfadene, så vi kan lave snobrød og pandekager.
I må meget gerne komme lidt før, så I kan øve jer på at hjælpe med dysterne. Hvis du som forældre også gerne vil hjælpe til, så sig endelig til